By Michael Hansen stiftede jeg i 2010

Jeg hedder Michael Hansen og stiftede virksomheden By Michael Hansen i 2010 med det formål at hjælpe andre med at blive bedre til at skabe resultater og realisere ambitiøse målsætninger i arbejdslivet og privat.

En målrettet tankegang og et højt indre drive er en væsentlig del af mit eget dna. Jeg har spillet elitegolf siden jeg var 14 år og som voksen været professionel PGA golfspiller i ti år.

Da jeg som 16-årig for første gang fik tilknyttet en fast mentaltræner, overraskede det mig meget at se, hvordan jeg ved at arbejde med det mentale kunne løfte mig fra elite til professionelt niveau. Både på og uden for golfbanen.

Jeg lærte meget tidligt at forstå, at din mentale indstilling har uhørt stor betydning, når du gerne vil blive bedre til at nå et mål. Uanset om det er i sport, arbejdslivet eller på hjemmefronten.

Og jeg indså, at med coaching og de rette værktøjer kan alle forbedre deres performance markant.

Min virksomhed har hjulpet og skabt værdi for hundredvis af personer og teams. Vi tilbyder en træningsform og værktøjer, som er gennemtestede og har bevist deres store effekt for nogle af landets dygtigste inden for deres felt.

Vi gør en dyd ud af, at alt hvad vi træner, udvikler og skaber sammen, skal kunne fungere i en travl hverdag. Mit team og jeg er drevet af at skabe varig værdi og forbedring for dig, så du kan opnå vigtige personlige eller virksomhedsmæssige mål.

/ Michael Hansen

Målet er altid at lave vedvarende adfærdsændringer. Nye vaner skabes bedst ved at gøre det nemt, enkelt og simpelt. Det skal jo ud og leve i en travl hverdag med rigtige hverdagsudfordringer og mennesker.